Budde og borgerne: Realitetstjek og øjenåbnere

Jeg har været så heldig at blive inviteret med på nattevagt af en af vores dygtige medarbejdere i hjemmeplejen. Hun ville gerne have, at jeg oplevede de dilemmaer og borgere, som fylder hendes hverdag. Det var en rigtig god og stærk oplevelse, hvor jeg - uden filter - oplevede det stærke sammenhold, den frie tone og høje tværfaglighed, der er i hjemmeplejen.

Turen gav også et realistisk billede af de mennesker, som vores hjemmepleje møder ud på de små timer. Natten bød fx på en dement borger, som aktiverede sin nødkaldsalarm mindst 50 gange, de tre timer jeg var med på vagten. Han var forvirret, men i godt humør og fin form, da vi tog hjem til ham. Så nattevagten hjalp ham i seng igen, men han stoppede ikke med at ringe.

Nogle af de steder vi kom, kunne jeg godt få en oplevelse af, at der ikke kom ret mange andre mennesker end hjemmeplejen på besøg. Og det er tankevækkende. Ensomhed er et kendt begreb hos mange ældre og af mange forskellige årsager. Jeg kom til at tænke på vigtigheden af at få lavet en fremtidsfuldmagt, mens tid er. På den måde kan andre hjælpe med at træffe beslutninger, hvis man ikke længere selv kan. Ens hjem er i udgangspunktet det sted, man helst vil være og er mest tryg, men nogle gange ville det måske være
bedre at bo et sted, hvor der er fagligt personale til at drage omsorg for en.

Vi besøgte også en ældre kvinde, som havde strøget sin natkjole, fordi rådmanden kom på besøg. Det rørte mig meget, at hun, og så mange andre, åbnede deres dør om natten og inviterede mig med ind og oveni købet sammen med en journalist, der også var med. Det er jo en sårbar og blottet situation.

Nattevagtsturen har været en stor øjenåbner for mig, som jeg kan bruge til rigtig meget. 

Så har jeg også været til middag i Folkehuset Ankersgade i forbindelse med “Aarhus spiser sammen”. Fire aarhusianske organisationer
er i forbindelse med “Aarhus spiser sammen” kommet med hver deres bud på en ret, der skaber fællesskab. Jeg havde nok forestillet mig mere kød og traditionel mad, men alle havde valgt vegetariske retter. Så det var min forudindtagelse! Der er mange meninger om, hvor meget kød og grønt skal fylde på tallerkenen, men fornyelse af fx mad kan også være med til at skubbe os sammen. Ved fællesspisningen
var stemningen høj, der blev grinet meget og snakket på tværs af generationer. Så det var både en god og spændende smagsoplevelse
og hyggeligt og fællesskabende at være med. Fællesspisningerne i folkehusene rundt om i kommunen er ikke kun under “Aarhus spiser sammen”. Flere steder har man det som en fast tradition.

Og så har vi i Sundhed og Omsorg indgået et samarbejde med flere lokale aviser om en mere konstruktiv måde at arbejde sammen på - medier og kommune imellem. Som kommune skal vi arbejde på at være mere åbne og lægge flere fakta frem til journalisterne. Det er ikke for at skabe et glansbillede, men et realistisk billede af, hvordan tingene hænger sammen. På den måde hjælper vi også medierne til en større forståelse og viden med flere nuancer, fremfor at skabe breaking news og gule overskrifter, som er meget skarpvinklede.
Nu hvor vi er efter sommerferien ser jeg frem til at komme rundt igen og få endnu flere øjenåbnere og lærerige oplevelser.