Overgange, der gør en forskel

Mand og mand imellem

Det kan være en stor overgang fx at miste en ægtefælle eller gå på pension efter et langt arbejdsliv. Der er meget identitet forbundet med det, og hvad skal man så?

Jeg var inviteret til at holde et oplæg for mandeklubben på Folkestedet omkring mænds sundhed og ældreområdet i Aarhus en dag i maj og havde derfor fornøjelsen af at være en del af mandeklubben der for en kort stund. Klubben kunne i og for sig lige så godt have været i Solbjerg, Skødstrup eller et helt fjerde sted, for fokus er på samværet med hinanden tilsat en kop kaffe og en enkel bid mad. Når klubbens mænd mødes, handler det grundlæggende om, at de ganske enkelt bliver gladere af det skud fællesskab, de får i selskab med hinanden.

Der var meget røg til hinanden og glimt i øjet, men de mænd, jeg talte med, fortalte også om den omsorg og omtanke, de drager for hinanden. En fortalte, at han var blevet prikket til af naboen, som syntes, han trængte til at komme noget mere ud blandt andre. Nogle har været med siden start, som går over ti år tilbage, og andre er kommet til med årene. Årsagerne kan være mange, at man har mistet sin ægtefælle, er flyttet, gået på pension eller noget helt andet.

I bund og grund er en mandeklub, som den jeg mødte, et fællesskab, som alle kan sætte i gang fx gennem Folkehusene.

Menneskelige robotter

Og så vil jeg opfordre alle interesserede til at tage en tur forbi Robotcafeen hos Øens Madhus i Generationernes Hus. Og hvad er nu det? Skal robotterne overtage tjenernes job? Nej, det er faktisk det modsatte. Ved udvalgte borde står en robot, som er din tjener og evt. også en samtalepartner, hvis du fx kommer alene og har lyst til selskab. Robotten styres af et ægte menneske (robotpiloten), så det er en virkelig person, du kommunikerer med via robotten. Robotpiloten er ansat i cafeen, men har fx fysiske eller kognitive udfordringer, der gør det vanskeligt at møde fysisk frem på arbejde.

Jeg talte med flere af robotpiloterne, som fortalte at det var første gange de havde et rigtigt job, og det gav dem både selvtillid og mening i hverdagen på en helt anden måde. Der var rent faktisk brug for dem. Jeg synes det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi kan hjælpe hinanden på så mange måder, hvis vi tænker ud af boksen, er åbne og værdsætter det, vi hver især kan bidrage med.

Hvad end det handler om mandeklubber, robotter, pension eller karriere, så kan det svære være bare det at komme ud ad døren. Og der skal vi som medmennesker nok øve os i netop at prikke lidt mere til hinanden, og sige “kom nu med.”

De bedste hilsner,
Christian Budde