Budde og borgerne: Den der krop

Temaet for denne udgave af Vital er noget, der ligger mig meget på sinde som sundheds- og ældrerådmand.

Noget af det, som slår mig, både ved ungdomsårgangene, men også som en generel tendens i samfundet i dag, er det fysiske udseende. At spise rigtigt, træne rigtigt, se rigtig ud. Men det er ganske få, der i virkeligheden kan leve op til ambitionerne om den “perfekte” krop.

Vi har brug for at sætte gang i snakken omkring accepten af vores krop, for den er så meget mere end det ydre. Hvis vi er utilfredse og utilpasse i vores krop, trækker vi os måske fra fællesskaberne, bliver ensomme og mistrivsel opstår. Og det gør sig gældende for unge som ældre.

Jeg møder ældre, som er utilpasse i deres krop, fordi den ikke længere kan det, den plejer. Måske fordi de er syge, eller har fået en operation, der kan være mange grunde. Men følelserne omkring utilpashed og usikkerhed er lige usunde for os, hvad aldersgruppe vi end befinder os i.

Jeg synes, at Helge Adam Møller har fat i noget, når han siger, at vi skal huske det sjove, for det er det vigtigste. Selvfølgelig ser alle ikke ud som ham, men vi skal huske også at leve. Om det så er med et glas rødvin, kage eller hvad der nu gør os glade.

Kroppen fortæller en historie om vores liv. Nogle vælger, som på side 32, også at udsmykke den med tatoveringer, der er med til at fortælle livets historie.

Jeg har selv en tatovering på håndleddet, som er meget personlig for mig. Jeg fik den, da vi mistede vores lille datter for snart ti år siden. Tatoveringen minder mig dagligt om hende og hendes glade smil. Den er placeret diskret, så jeg kan have den under mit ur eller en skjorte, uden den nødvendigvis er synlig for andre, men jeg ved, at den er der.

Jeg håber, at dette Vitals kropsfokus kan være med til at sætte gang i snakke og tanker omkring både hvor irriterende, men også ganske fantastisk, vores krop er, med alt hvad det indebærer.